Når du ikke alle sommerens fristende loppemarkeder, så sæt dig ved skærmen og gør et kup!
29. jun
- Af Redaktionen

www.affaer.dk
Alting er så æstetisk præsenteret, at man får lyst til at købe det hele! Ikke mindst de smukke gamle tennisketsjere til 125 kr. stk. eller de retrofine badmintonbolde til 25 kr. for fire stk., der vil pynte på sommerens badmintonmatcher i haven.
www.ville-kulla.dk
Pippi var en ægte tingfinder, og det samme må siges at gælde indehaverne af netbutikken her. Find f.eks. smukke gamle planteplancher, svenske havemøbler, vækkeure, garntrisser fra Brandts klædefabrik eller gamle køkkenvægte til dekoration. Der er også nyproducerede varer på hylderne, og det hele kan i øvrigt ses i den hyggelige fysiske butik, som ligger i Ullerslev på Fyn. Køkkenvægtene koster fra 349 kr.
www.silottes.dk
Vi ved godt, at du kan købe de nyproducerede krenitskåle overalt nu, men der er bare lidt mere charme ved de gamle med patina, og dem har Silottes adskillige af på lager. De koster fra 350 kr. Hun har også en del musselmega, hvis du lige står og mangler en kande til samlingen – pris 450 kr. for denne, der rummer 0.7 l.
www.livsstilsboheme.dk
Der er både nyt og gammelt i netbutikken, og så er der gamle ting, som ejerne har istandsat på smukkeste vis, f.eks. dette fine karlekammerskab, der manglede døren og derfor blev tryllet om til en reol (1.800 kr.). Er du i Vestsjælland på sommervisit, kan du også lægge vejen forbi butikken på en lørdagsudflugt – den ligger i Løve mellem Kalundborg og Slagelse.
www.godt-brugt.dk
Varerne er skønne, og priserne er aldeles rimelige! Se bare den ultrasmukke turkise blomsterkumme til 495 kr. Er du Bjørn Wiinblad-fan, kan butikken klart anbefales, for her er et kæmpe udvalg af både keramikken og de fine plakater. Plakaten måler 65,5 x 99,5 cm og koster 235 kr.
www.tingogtangel.dk
Ting og Tangel har kun et lille udvalg, men til gengæld
rigtig gode priser og små perler på hylderne – bl.a. nogle gamle håndsyede quilte, fine vintagesmykker og tasker og stel, der vil passe perfekt til sommerhuset. Aluminia kop og underkop, 75 kr.
www.lopperiet.dk
Kolonihavestilen går sin sejrsgang denne sommer – scor et par gamle bambusmøbler flet til terrassen for kun 550 kr. for hele sættet hos lopperiet
– eller find andre uundværligheder til både hus og have.
www.unikstil.dk
Den romantiske stil er fremherskende hos Unik Stil, hvor du bl.a. kan erhverve denne fine prinsessestol for 1.200 kr. Besøg også den fysiske butikTåstrup, hvis du vil se nøjere på de fine gamle møblerTåstrui .
Ferie-tip:
Går turen gennem Tyskland i ferien – så tjek lige
www.marktcom.de , og få en oversigt over alle loppemarkederne i de forskellige landsdele. Der er guld at hente!