Vi kender alle designeren Simone Bendix fra hendes rolle i filmen Den kroniske uskyld. Men de færreste ved, at hun også er designeren bag fantastiske lædervarer under navnet Edition Poshette, der går som varmt brød hos designkendere, og nu sælges i en pop-up shop på Øregaard Museum.
14. nov
- Af Maja Hahne Regild
Pop-up shoppen er åben på Øregaard Museum hele december måned, hvor man kan finde Simone Bendix' fine punge, tasker og accessories a la Ipad covers, notesbøger og armbånd i smuk læder. Det hele udsmykket med grafiske tryk og inspireret af gamle bogomslag og tegninger af flora og fauna. Tegningerne overføres med en særlig laserteknik til læderets overflade, der til sidst får et romantisk og vintageinspireret look.
Pop-up shoppen åbner den 28. november med et eksklusivt salonarrangement, hvor Simone Bendix sammen med sin tvillingesøster, arkitekten Helene Scherbeck, inviterer til en aften med kreativ fordybelse og poetiske fortællinger.
Læs mere på www.oremus.dk