E-mails, facebook, blogs og sms'er.. Føler du også at det nogen gange går for stærkt? Så mød op til 'Post A Letter Social Activity Club' på Lyst Cafe i Jægersborggade og skriv et ægte, håndskrevet brev til en du har kær.
30. sep
På cafeen Lyst i Jægersborggade kan du lige for tiden komme helt ned i gear. Stedet serverer nemlig ikke kun fantastisk kaffe i hyggelige, berliner-agtige omgivelser. Med komplet skrive-grej, frimærker og kuverter opfordrer Lyst dig til at møde op første tirsdag i måneden og skrive et vaske, ægte gammeldags håndskrevet brev til en du har kær. Begivenheden hedder 'Post A Letter Social Activity Club' og løber af stablen den 4. oktober, 1. november, 6. december osv fra kl. 19-23.
LYST
Jægersborggade 56
København N