BoligLivs januarnummer er udkommet, og hvis du ellers kan komme igennem snemasserne, så skynd dig ned til din bladhandler og få masser af skønne boligreportager, ideer til hjemmekontoret, opskriften på det ultimative teselskab og en sydag med veninderne, en tur til New York og meget meget mere...
17. dec
- Af redaktionen
Godt nytår!
Vi vil gøre alt for at årets første måned ikke skal føles mørk og lang, så vi har fyldt bladet op med skønne boligreportager, et overdådigt teselskab med fristende kager, en smuttur til New York og et stort tema om hyggelige arbejdshjørner i hjemmet. Du kan også glæde dig til masser af gør-det-selv sager: Miks din egen karry, dekorer med bogstaver, eller kast dig ud i at sy skønne ting til både, dig, selv, baby og bolig. Og skal det være lidt sundt her efter al julemaden, så glæd dig til masser af groft brød og skønne opskrifter fra Lone Kjærs nye kogebog ’Sund på den fede måde’.

Med nål og tråd
Sy rangler, tæpper, puder, bælter og andet tilbehør til dig selv, babyen og boligen

Dit eget arbejdshjørne
Indret et perfekt arbejdshjørne - hvad end du bor med store åbne plan eller mange små rum.

Stik af til New York
De bedste adresser til dig der elsker design, lopper og kuriosa + Manhattans bedste og billigste hotel