Slå to fluer med et smæk: støt en god sag, og bliv indehaver af Danmarks måske fedeste sofa!
01. apr
Midt i Århus ligger The Vic; en shoppingoplevelse med håndplukkede, unikke og originale møbler, boligtilbehør og mode til både ham og hende. The Vic er drevet af kærlighed til æstetikken og ikke mindst: Af passionerede mennesker, der ikke kan lade være med at dele ud af det de kan. Derfor er The Vic også gået ind i kampen mod cancer og sætter nu et unikaprojekt på højkant på Lauritz.com.
Upcycling
I en tid, hvor vi forbruger mere og mere, og hvor vi samtidig bliver mere bevidste om at tænke og handle bevidst og bæredygtigt er The Vic naturligvis også gået ind i Upcykling-bevægelsen; kort sagt: Ideen om at gøre gamle og brugte produkter bedre i stedet for at smide dem ud. Majken V. L. Skjødt, The Vics indehaver og ildsjæl, har nemlig fundet og ombetrukket en smuk sofa fra 1960’erne så den nu fremstår elegant og klar til at pryde en reception, en stor stue eller en virksomhed med mod på at vise personlighed.
Sofaen er ombetrukket med økologisk ansvarligt genanvendt garn og har en luksusiøs overfladetekstur. Metervaren er sponseret af det legendariske Designers Guild i London, og sofaen fremstår luksuriøs, indbydende; ny og lækker og klar til at tage imod gæster. Du kan byde på sofaen via Lauritz.com, og hele salgsprisen går til Rådgivningscenter for Kræftramte og Pårørende, Hejmdal ved Århus. Auktionshuset Lauritz.com fraskriver sig ligeledes de traditionelle salærer; begge parter håber at kunne videregive et beløb, der kan gøre en forskel.
Sofaen dukker op på Lauritz.com den 1. april og auktionen løber indtil den 8.april 2011.