Boller op, boller ned, boller med chokolade, boller med syltetøj - og så nogle helt uimodståelige birkesboller med citron.
28. jan
- Af Lone Kjær
- Foto: Henrik Freek Christensen
MINI-CHOKOLADE-BOLLER
Her bruger vi samme dej som til fastelavnsboller (se opskrift nedenfor), men fylder dem med chokolade og laver dem i en miniudgave – så må man gerne spise mere end en!
Tid: ca. 30 min. plus hæve- og bagetid
(24 stk.)
2 dl letmælk
25 g smør
50 g gær
1 spsk. sukker
½ tsk. groft salt
1 æg
ca. 450 g hvedemel
100 g god mørk chokolade til fyld
1 æg til pensling
100 g god mørk chokolade til pynt
evt. sukkerblomster til pynt
1.
Lun mælken, og smelt smørret heri. Væsken skal kun være fingervarm. Hæld væsken i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, salt og æg, og ælt hvedemel i lidt ad gangen. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i 1 time.
2.
Slå dejen ned på et meldrysset bord. Rul den ud til en firkant ca. 40 x 40 cm, og skær den ud til 24 stk.
3.
Hak chokoladen, og kom en teskefuld på midten af hvert dejstykke. Fold enderne sammen mod midten. Læg bollerne med snippen nedad på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve tildækket i ca. 30 min.
4.
Tænd ovnen på 200 grader. Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag i 8-10 min. Afkøl bollerne.
5.
Hak chokoladen, og smelt den i en skål over vandbad. Dekorer bollerne med chokoladen, og pynt dem gerne med sukkerblomster eller lignende.

FASTELAVNSBOLLER MED MARMELADE
Klassisk fastelavnsbolle med sødt fyld af marmelade. Brug gerne forskellig slags marmelade og fortvivl ikke, når marmeladen ’vokser’ ud af bollen under bagning, det gør dem kun endnu lækrere.
Tid: ca. 30 min. plus hæve- og bagetid
(12 stk.)
2 dl letmælk
25 g smør
50 g gær
1 spsk. sukker
½ tsk. groft salt
1 æg
ca. 450 g hvedemel
marmelade, gerne forskellige slags
1 æg til pensling
1.
Lun mælken, og smelt smørret heri. Væsken skal kun være fingervarm. Hæld væsken i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, salt og æg, og ælt hvedemel i lidt ad gangen. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i 1 time.
2.
Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i 12 stk. Tril til boller.
3.
Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket ca. 30 min.
4. Tænd ovnen på 200 grader.
5.
Lad en fordybning i midten af hver bolle med en teske. Kom marmelade i fordybningen, og pensl bollerne med sammenpisket æg. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 12 min.
Se flere opskrifter på næste side