Fastelavn er en farverig og sjov fest, så selvfølgelig skal der også være skæg og ballade i det søde sager vi stiller på bordet til små (og store).
15. feb
- Af Nicoline Olsen / Assistent: Cecilie Terkildsen
- Foto: Christian Petersen
Festlige cupcakes til fastelavn
(Ca. 14 stk.)
200 g smør
200 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
3 æg
250 g mel
4 spsk. kakao
2 tsk. bagepulver
1 dl fløde
Glasur: 150 g flormelis
Lidt frugtfarve
1 spsk. kogende vand
Sukkerpynt, f.eks. stjerner
1. Rør smør og sukker godt sammen, til smørret bliver blødt. Rør æggene i et ad gangen, og rør godt efter hvert æg. Bland mel, kakao og bagepulver, og rør det i dejen skiftevis med fløden.
2. Kom dejen i papirforme, og fyld dem lidt mere end halvt op. Bag kagerne ved ca. 200° i ca. 25 minutter.
3. Bland alle ingredienserne til glasuren. Lad kagerne køle helt af, inden de overtrækkes med glasur og pyntes med sukkerstjerner.
Få også opskriften på de klassiske fastelavnsboller med creme her.