bl-logo

 
 
 
BoligLiv > Mad > Bagning > Lækker hjemmelavet is
Lækker hjemmelavet is

 

Lækker hjemmelavet is

Du behøver hverken ismaskine eller et stort køkken for at forsøde ferien med hjemmelavet is. Vi har tilberedt familiens nye fire favoritter, bl.a. en uimodståelig hyldeblomstis, en nostalgisk regnbueis og en skøn iskage med hvid chokoladeparfait.

27. maj - Af Lone Kjær - Foto: Columbus Leth

NEMME ISKAGER
Der er lidt snydekager over de her iskager, som vi tilbereder af købte lagkagebunde og købt is! Det er super nemt, ungerne er vilde med dem, og så kan de pyntes efter fri fantasi.

Tid: ca. 15 min. plus frysetid
(4 pers.)

2 lagkagebunde
1 bæger is, ca. 500 ml, f.eks. vaniljeis med chokoladestykker

pynt:
150 g flormelis
lidt kogende vand
chokoladespåner eller sukkerglimmer

1.
Rør isen blød.
2.
Udstik lagkagebundene med en udstikker (ca. 8 cm i diameter), så du har 8 stk.
3.
Læg lagkagebundene sammen med isen. Det skal ske lidt hurtigt, ellers smelter isen for meget. Stil kagerne i en beholder med låg, og frys et par timer.
4.
Rør flormelis med vand til glasur, og dekorer kagerne inden servering. Top med chokoladespåner eller andet krymmel.



HYLDEBLOMSTIS I VAFLER
Denne is smager af sol og sommer og kan hurtigt blive både børnenes og de voksnes favorit.

Tid: ca. 15 min. plus frysetid
(8 pers.)

4 pasteuriserede æggehvider
125 g sukker
2 ½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 dl piskefløde
8 vafler

1.
Pisk æggehvider og sukker i ca. 10 min. til en luftig marengslignende masse.
2.
Tilsæt hyldeblomstsaft og fløde, og rør iscremen sammen.
3.
Hæld iscremen i en beholder med låg, og frys i min. 4 timer.
4.
Tag isen ud af fryseren, så snart den skal serveres, og anret den fint i vafler.

TIP: ISEN KAN OGSÅ KØRES PÅ EN ISMASKINE, MEN VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT ISCREMEN MULIGVIS SKAL KØRE AD TO OMGANGE, DA SKÅLEN PÅ ISMASKINEN ALDRIG BØR FYLDES MERE END HALVT OP MED ISCREME.



ISKAGE MED HVID CHOKOLADEPARFAIT
Den cremede chokoladeparfait på den sprøde mandelbund gør dette til desserten, som alle dine sommergæster vil mindes.

Tid: ca. 40 min. plus bage- og frysetid
(ca. 10 pers.)

mandelmarengsbund:
lidt smeltet smør
lidt hvedemel til formen 

150 g mandler
150 g flormelis

1 tsk. bagepulver

4 æggehvider

hvid chokoladeparfait:
100 g hvid chokolade
1 vaniljestang
50 g sukker
4 pasteuriserede æggeblommer (svarer til 2 bægre)
2 dl piskefløde
1 dl cremefraiche 38 %

pynt:
danske sommerbær
lidt flormelis til drys

1.
Tænd ovnen på 175 grader. Smør en springform (ca. 24 cm i diameter) med smeltet smør, og drys den med mel.
2.
Hak mandlerne meget fint i en blender eller foodprocessor. Bland mandler, flormelis og bagepulver i en skål.
3.
Pisk æggehviderne helt stive i en anden skål, og vend dem med mandelblandingen.
4.
Hæld dejen i springformen, og bag den i ovnen i ca. 25 minutter. Tag bunden ud, og lad den køle helt af i formen. Imens tilberedes parfaiten.
5.
Hak chokoladen, og smelt den i en skål over vandbad.
6.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk sukker med æggeblommer og vaniljekorn til en æggesnaps. Pisk den smeltede chokolade i æggemassen.
7.
Pisk fløden stiv. Tilsæt cremefraiche, og pisk videre, indtil massen er tyk. Vend forsigtigt flødefraiche med chokolademassen til en ensartet creme.
8.
Fordel iscremen på toppen af den afkølede mandelmarengsbund. Dæk kagen med husholdningsfilm, og stil den i fryseren i min. 3 timer. Tag kagen ud ca. 10 min. før servering. Pynt med bær, og drys med et tyndt lag sigtet flormelis.



REGNBUEIS
Med udgangspunkt i én hjemmelavet is laver vi tre slags – chokolade, vanilje og jordbær – og lægger dem sammen til en regnbueis (som selvfølgelig er meget bedre end den, man køber).

Tid: ca. 30 min. plus frysetid
(ca. 10 pers.)

vaniljeis: 

1 stang vanilje

6 pasteuriserede æggeblommer (svarer til 3 bægre)

100 g sukker

½ l piskefløde

jordbæris:

200 g jordbær

40 g sukker

chokoladeis:

75 g mørk chokolade

1.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æggeblommer og vaniljekorn med sukker til en luftig æggesnaps.
2.
Pisk fløden til blødt flødeskum i en anden skål, og vend det forsigtigt med æggesnapsen til en iscreme.
3.
Smelt chokoladen i en skål over vandbad.
4.
Vend af iscremen med den smeltede chokolade. Hæld chokoladecremen i bunden af en springform ca. 25 cm i diameter.
5.

Fordel forsigtigt halvdelen af den resterende iscreme oven på chokoladeiscremen. Dæk springformen med husholdningsfilm, og stil den i fryseren.
6.
Imens tilberedes jordbærisen. Rens og nip jordbærrene. Blend jordbær med sukker til en jævn puré. 

7.
Vend resten af iscremen med jordbærpureen, og stil den på køl.
8.
Så snart de to slags is i fryseren er stivnet en lille smule i overfladen – det tager et par timer – kan du fordele jordbæriscremen øverst i formen.
9.
Dæk formen med husholdningsfilm, og stil den tilbage i fryseren i min. 3 timer, til iskagen er gennemfrossen.
10.
Ved servering tages isen ud af fryseren ca. 20 min. før servering.



Tilbage til oversigten
 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 

Opskrifter

Lav nem mad i maj

Lav nem mad i maj

16. maj | NEM HVERDAG | Spis ude, så snart vejret tillader det! Vi har lavet en nem og lækker hverdagsmenu: Kartofler med spidskålspesto, chorizo og salte mandler  - og så en skøn rabarberkompot med mynte og vaniljeis til dessert. Velbekomme!

Få opskrifterne her.
 
Aspargessalat med fyldig urtetabbouleh

Aspargessalat med fyldig urtetabbouleh

15. maj | NEM HVERDAG | I en ægte tabbouleh indgår altid bulgur, men vores rå version er tilberedt kun med krydderurter, nødder og grønsager.

Få opskriften på tabbouleh.
 
Bag en lækker kage med rabarber

Bag en lækker kage med rabarber

11. maj | BAGNING | Det er tid til rabarber. Prøv denne gudeskønne kage med cremet syrlig-sødt fyld. Server gerne med en klat cremefraiche. Uhmm

Få opskriften på den lækre rabarberkage
 
Grønne ruller med avokadosalsa

Grønne ruller med avokadosalsa

09. maj | NEM HVERDAG | Verdens bedste og nemmeste raw snack! Brug sæsonens grønsager -  og variér i det uendelige..

Få de lækre opskrifter på raw snacks
 
Krydderkage med lakridsglasur

Krydderkage med lakridsglasur

03. maj | BAGNING | Vi havde næsten glemt, hvor godt en krydderkage kan smage. Et lille drys lakridspulver giver kagen et ekstra pift.

Få opskrifen på den lækre krydderkage med lakridsglasur
 
Bag berømte kager

Bag berømte kager

30. apr | BAGNING | Vi kender alle kagerne med de smukke pigenavne og har sikkert også spist dem utallige gange, men hvem var egentlig kvinderne, som i sin tid lagde navn til de søde sager?

Få historierne og opskrifterne her
 
Stegt kylling med dildsmør og kålsalat

Stegt kylling med dildsmør og kålsalat

24. apr | NEM HVERDAG | En fantastisk enkel ret. Du kan evt. erstatte de kogte kartofler med et godt brød.

Læs mere
 
Bag en Rungstedkage

Bag en Rungstedkage

19. apr | BAGNING | En klassisk gammeldags kage bagt på gærdej og fyldt med masser af remonce. Vi serverer kagen med cremefraiche eller letpisket flødeskum.

Få opskriften på klassisk Rungstedkage
 
Klassiske kager, du ikke kan sige nej til

Klassiske kager, du ikke kan sige nej til

16. apr | BAGNING | De holdt for næsten 100 år siden, og de holder stadig. Få opskrifterne på chokoladekage med smørcreme, Toscakage, Smørkage med remonce og et klassisk sigtebrød.

Se opskrifterne her
 
Uhm! Hjemmelavet Shawarma

Uhm! Hjemmelavet Shawarma

13. apr | NEM HVERDAG | Kødet her skal helst marinere en times tid, men smager kun bedre, hvis det får lov til at marinere natten over. Vi bruger fladbrød, men du kan sagtens bruge pitabrød i stedet.

Få hele opskriften på hjemmelavet Shawarma
 

Tegn abonnement

Få nyhedsbrevet

TILMELD
 

Nyeste Gallerier

Læs også

Om magasinet

Tags

Kreative ideer

Kreative ideer

Send os dit bedste billede

Vis os hvad du har lavet; upload et billede og beskriv gerne hvordan du har lavet det.

Code Image
 
Send billede

Højdekalkulator

Så højt bliver dit barn!


Prøv ALT for damernes højdekalkulator og se hvor højt dit barn bliver.

Prøv kalkulatoren her.
 
 

SMUGKIG I BLADET

ANNONCE

Konkurrence

Lækker hjemmelavet is

Kræftens Bekæmpelse har indgået et samarbejde med designerne Malene Helbak og Mette Scherning, som er kendt for deres fine smykker og brugskunst i keramik. Nu kan en af deres fine vaser blive din.

Deltag i konkurrencen

MEST LÆSTE

Smuk & kreativ opbevaring

Smuk & kreativ opbevaring

Se, hvordan entreen, fordelingsgangen og bryggerset kan udnyttes med funktionelle løsninger, der oven i købet er pæne.

Se de gode opbevaringsløsninger her.

Mød BoligLiv på Facebook

Sundt hjemmebag

Sundt hjemmebag

Start det nye år med masser af fibre, der mætter. Vi giver dig opskrifterne på gulerodsbrud, fennikelflutes, æbleboller med chiafrø og verdens lækreste hjemmebagte knækbrød.

Få opskrifterne på de sunde brød her.

ANNONCE

Konditorens bedste opskrifter

Konditorens bedste opskrifter

Kun et stenkast fra Søerne i København har konditor Nikolaos Strangas og hans hustru åbnet et fint lille konditori & ‘cakeaway’. Vi har været forbi butikken, smagt på de vidunderlige kager og været så heldige at få nogle opskrifter med hjem til dig, der har lyst til at gøre Hr. Strangas konditorkunsten efter.

Få opskrifterne på lækkerierne her.

SIDSTE NYT

 

ANNONCE

ANNONCE

BOLIGLIVS JOBMARKED