Halloween er en af de allerældste helligdage i den vestlige verden, og dagen er blevet markeret med forskellige former for mad og fejringer i de forskellige lande. Vi har sammensat lidt lækkerier, som kan inspirere til en hyggelig efterårsmiddag i venners lag.
28. okt
KLIK HER OG FIND 8 LÆKRE HALLOWEENOPSKRIFTER
Halloween fra år 0 til i dag
Det begyndte hos kelterne i England og det nordlige Frankrig. Den 31. oktober fejrede de deres nytårsfest, hvor de sagde farvel til de lyse tider og goddag til de mørke. Aftenen før den 31. oktober kaldte druiderne de døde sjæle til sig, og festen varede i tre dage, hvor man tændte bål af egetræer, der ansås for hellige, ofrede til guderne og gik i parade udklædt som dyreånder.
Da romerne i løbet af det første århundrede invaderede England, lærte de kelterne og deres ritualer at kende, men de bragte også deres egne skikke med sig. Omkring den 1. november havde romerne helligdagen Pomonas dag. Det var dagen, hvor man tilbad frugternes og havernes gudinde. Disse to helligdage blev efterhånden til en.
I år 610 blev allehelgensdag, som halloween hedder på dansk, indført af pave Bonifacius til minde om alle martyrerne. I år 998 blev dagen efter den 2. november gjort til mindedag for alle sjæle, der var havnet i skærsilden. Ved at bede bønner og ofre kunne man afhjælpe de dødes pinsler. Senere udviklede man en skik, hvor man gik på besøg hos hinanden med kager og korn for at bringe de døde ofre.
Halloween er også nu om stunder dagen, hvor de levende og døde mødes. I USA holder man en form for fastelavn, hvor hekse, spøgelser og skeletter er populære udklædninger, og man rasler med bøsser for at tigge slik og frugt.
Græskarhovedet stammer fra en irsk fortælling om Jack, der narrede djævelen. Da han døde, kunne han ikke komme i himmelen pga. sin ondskab, og djævelen, der havde en god hukommelse, ville ikke lade ham komme i helvede. Han blev dømt til evig vandring på jorden. Djævelen fik ondt af ham og gav ham en glød, han kunne sætte i panden. Derfra stammer navnet ‘Jack o’lantern’ som et græskar med lys i hedder på engelsk.
ER DU IKKE ALLEREDE ABONNENT PÅ BOLIGLIV? SÅ KLIK HER OG FÅ ET GODT INTROTILBUD MED LÆKRE GAVER