12. jun

Asiatisk barbequekylling med kartoffelsalat
For at få den allerbedste barbequesmag, skal kyllingelårene marinere et døgns tid i køleskabet. Rør marinaden aftenen før, og læg kyllingen på køl til næste dag.
Tid: ca. 25 minutter plus tid til marinering og grillstegning.
(4 pers.)
Marinade:
2 fed hvidløg
1 spsk. friskrevet ingefær
3 spsk. ketchup
3 spsk. sojasauce
2 spsk. brun farin eller honning
1 spsk. sesamolie
Kylling:
4 stk. kyllingeover- og underlår
Kartoffelsalat:
800 g nye kartofler
250 g cherrytomater
1 bundt forårsløg
150 g sugarsnaps
100 g wasabiærter
Dressing:
3 spsk. sesamolie
1 spsk. risvinseddike
2 tsk. friskrevet ingefær
1 fed presset hvidløg
1 tsk. sambal oelek
salt og peber
1 stort bundt frisk koriander.
1.
Rør ingredienserne til marinaden sammen – presset hvidløg, revet ingefær, ketchup, sojasauce, brun farin og rapsolie.
2.
Kom kyllingelår og marinade i en frysepose. Bind en knude på posen, og gnid kyllinge-
lårene godt ind i marinaden. Lad kyllingen marinere i køleskabet til næste dag.
3.
Kog kartoflerne møre og afkøl dem. Skær kartoflerne i skiver, halver cherrytomater og snit forårsløg. Vend kartofler med cherrytomater, forårsløg, sugarsnaps og wasabiærter.
4.
Rør sesamolie med eddike, ingefær, presset hvidløg og sambal oelek. Vend forsigtigt dressingen i kartoffelsalaten. Smag til med salt og peber og pynt med frisk koriander.
5.
Grill kyllingelårene, til de er gennemstegte, men ikke tørre. Server med kartoffelsalat.
Hva’ wasabiærter?
Det er hårde snackkugler, krydret med den stærke japanske peberrod, wasabi.