Suppe er fantastisk hverdagsmad på en kold vinterdag. Her får du 3 supernemme og lækre opskrifter: En asiatisk inspireret med kylling og perlespelt, klassikeren med kartofler og porre og et spicy alternativ med kikærter.
26. jan
- Af Lone Kjær
- Foto: Henrik Freek Christensen
Asiatisk kyllingesuppe med perlespelt
De asiatiske ingredienser gør sig godt i en suppe sammen med kylling og dansk perlespelt.
Tid: ca. 20 min. plus kogetid (4 pers.)
1 dl perlespelt
1 chili
2 stængler citrongræs
1 bakke kyllingebryst ca. 300 g
1 bundt forårsløg
1 grøn peberfrugt
2 fed hvidløg
1 spsk. friskrevet ingefær
1 liter bouillon (f.eks. økologisk grønsagsbouillon fra A. Vogel)
Salt og peber
1 potte thaibasilikum eller frisk koriander
1. Skyl perlespelten, og kog den i en gryde med 2,5 dl vand i ca. 20 min. Afdryp.
2. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Hak citrongræs fint.
3. Skær kyllingen i tynde strimler. Snit forårsløg og peberfrugt fint.
4. Varm lidt olie i en gryde, og svits presset hvidløg, chili, ingefær og citrongræs. Vend godt rundt.
5. Tilsæt kylling og peberfrugt, og hæld bouillon på. Lad kødet simre ca. 8 min. Tilsæt afdryppet perlespelt og forårsløg. Smag suppen til med salt og peber, og server toppet med thaibasilikum eller frisk koriander.
Få opskriften på en cremet kartoffel.porresuppe på næste side...