bl-logo

 
 
 
BoligLiv > Mad > Bagning > Klassiske kager, du ikke kan sige nej til
Klassiske kager, du ikke kan sige nej til

 

Klassiske kager, du ikke kan sige nej til

De holdt for næsten 100 år siden, og de holder stadig. Få opskrifterne på chokoladekage med smørcreme, Toscakage, Smørkage med remonce og et klassisk sigtebrød.

16. apr - Af Lone Kjær - Foto: Columbus Leth

CHOKOLADEKAGE MED SMØRCREME
Uhm... det her er en klassiker fra mange barndomshjem, hvor den ofte gik under navnet ‘Brun kage med smørcreme’. Kagen kan med fordel bages i god tid, men skal først lægges sammen med smørcremen lige før servering.

Tid: ca. 30 min. plus bagetid
(1 kage – ca. 16 stykker)

75 g smør
300 g sukker
3 æg
300 g hvedemel
5 spsk. kakaopulver
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
½ tsk. vaniljesukker
2 dl kærnemælk
Smørcreme:
200 g blødt smør
100 g flormelis

Glasur:
150 g flormelis
25 g kakaopulver
lidt kogende vand

1.
Pisk smør med sukker. Tilsæt æggene et ad gangen. Bland hvedemel med kakaopulver, bagepulver, natron og vaniljesukker i en skål. Kom melblandingen i dejen skiftevis med kærnemælk.
2.
Kom dejen i en lille bradepande (ca. 25 x 30 cm) foret med bagepapir, og bag ved 180 grader i ca. 35 min. Mærk efter med en kødnål, om kagen er bagt. Hænger der dej ved, bages den lidt længere tid.
3.
Afkøl kagen. Skær kanterne af, og skær kagen i to lige aflange stykker.
4.
Rør smør med flormelis til en creme, og læg kagen sammen.
5.
Rør glasuren sammen, og dekorer kagen.



TOSCAKAGE DE LUXE
Toscakagens varemærke er det tykke lag nøddekaramel på toppen. Kagen rækker til mange og holder sig fint i en beholder med låg.

Tid: ca. 30 min. plus bagetid
(ca. 16 stk.)

3 æg
125 g sukker
125 g smør
reven skal af 1 økologisk citron
100 g marcipan
125 g hvedemel
1 tsk. bagepulver

Nøddekaramel:
150 g mandler
50 g hasselnødder
50 g kokosmel
150 g sukker
150 g smør
3 spsk. hvedemel
3 spsk. fløde


1.
Pisk æg og sukker skummende. Smelt smørret, og kom det i æggemassen sammen med reven citronskal, revet marcipan, mel og bagepulver.
2.
Hæld dejen i en kvadratisk form foret med bagepapir. Bag kagen ved 175 grader i ca. 25 min.
3.
Smut mandlerne, og hak dem sammen med hasselnødderne. Kom nødderne i en gryde sammen med kokosmel, sukker, smør, hvedemel og fløde. Kog et par minutter under omrøring til en karamelmasse.
4.
Top kagen med nøddekaramel, og bag den i yderligere ca. 5 min., til den er gylden. Afkøl kagen i formen, før den skæres ud.



SMØRKAGE MED REMONCE
En rigtig smørkage kan enten bages af en wienerbrødsdej eller af en klassisk sød gærdej. Vi foretrækker den søde gærdej og fylder den med både creme og remonce.

Tid: ca. 45 min. plus bagetid
(1 kage – rækker til ca. 8 personer)

Dej:
1½ dl letmælk
25 g gær
2 små æg
½ spsk. stødt kanel
½ spsk. stødt kardemomme
50 g rørsukker
1 tsk. groft salt
50 g smør
ca. 425 g hvedemel

Vaniljecreme:
2 æggeblommer
3 spsk. sukker
2 tsk. majsstivelse
korn af ½ stang vanilje
2 dl letmælk

Remonce:
200 g blødt smør
150 g rørsukker
1 spsk. stødt kanel

50 g rosiner (kan udelades)
1 sammenpisket æg til pensling

Glasur:
ca. 100 g flormelis
lidt kogende vand

1.
Lun mælken, hæld den i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt æg, krydderier, sukker, salt og blødt smør, og rør godt rundt. Tilsæt melet lidt ad gangen, til dejen er glat og smidig, men endelig ikke tør. Lad dejen hæve tildækket ca. 15 min. på køkkenbordet.
2.
Pisk æggeblommer med sukker, majsstivelse og vaniljekorn i en gryde. Pisk det sammen med mælk, og kog op under piskning, til cremen tykner.
3.
Hæld cremen i en skål, drys overfladen med en smule sukker, og afkøl.
4.
Pisk smør med sukker og kanel til remonce. Brug evt. en håndmikser.
5.
Del dejen i to stykker. Rul det ene stykke ud, så det passer i størrelsen til en stor springform, ca. 25 cm diameter.
6.
Fordel halvdelen af cremen på dejen sammen med et tyndt lag remonce. Den kan være svær at smøre på, men kan fordeles i nogle små ‘klatter’ med en teske.
7.
Rul resten af dejen ud til en plade på ca. 20 x 30 cm, og fordel creme og remonce herpå. Drys evt. med rosiner. Rul forsigtigt dejen sammen som til en roulade, men pas på, at fyldet ikke løber ud. Skær dejen ud i 7-8 stykker med en skarp kniv, og læg dem i formen. Begynd i midten og beregn plads til hævning. Lad kagen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min.
8.
Pensl kagen med sammenpisket æg.
9.
Bag kagen ved 200 grader i ca. 45 min. De sidste 15 min. lægges et stykke stanniol over. Afkøl kagen.
Rør glasuren sammen, og dekorer kagen, før den serveres.

Tip:
Smørkagen smager allerbedst nybagt!


SIGTEBRØD MED BIRKES
Vi afviger lidt fra den traditionelle opskrift og bager brødet med en fordej, som skal røres sammen dagen før bagning. Til gengæld får du et sigtebrød, der smager fantastisk.

Tid: ca. 30 min. plus hæve- og bagetid
(2 stk.)

Fordej:
2 dl vand
10 g gær
1 spsk. salt
100 g speltmel

2½ dl kærnemælk
1 spsk. honning
300 g sigtemel
200 g hvedemel
blå birkes til pynt

Dag 1:
1.
Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt salt, og rør speltmel i væsken. Rør fordejen godt sammen. Dæk skålen til med husholdningsfilm, og lad den stå på køkkenbordet til næste dag.
Dag 2:
2.
Kom fordej, kærnemælk og honning i en stor røreskål. Tilsæt sigtemel, og rør dernæst hvedemel i dejen, lidt ad gangen. Rør, indtil dejen er glat og smidig, men en anelse klistret.
3.
Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 1 time.
4.
Del dejen i to stykker, og form til to brød. Læg brødene i bageforme (ca. 1,2 liter) foret med bagepapir. Stil brødene til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
5.
Rids brødene på langs, pensl med vand, og drys med birkes.
6.
Tænd ovnen på 250 grader, og lad en bradepande blive nederst i ovnen. Hæld et stort glas vand i bradepanden, og stil brødene i ovnen på en rist. Bag i ca. 10 min. Sænk varmen til 200 grader, og bag i yderligere 20 min. Afkøl brødene lidt i formene, inden de vendes ud.






Tilbage til oversigten
 

Brugernes kommentarer

(OBS! Indlæg besvares ikke af redaktionen)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Code Image
 
 
SEND DIN KOMMENTAR
 

Opskrifter

Lav nem mad i maj

Lav nem mad i maj

16. maj | NEM HVERDAG | Spis ude, så snart vejret tillader det! Vi har lavet en nem og lækker hverdagsmenu: Kartofler med spidskålspesto, chorizo og salte mandler  - og så en skøn rabarberkompot med mynte og vaniljeis til dessert. Velbekomme!

Få opskrifterne her.
 
Aspargessalat med fyldig urtetabbouleh

Aspargessalat med fyldig urtetabbouleh

15. maj | NEM HVERDAG | I en ægte tabbouleh indgår altid bulgur, men vores rå version er tilberedt kun med krydderurter, nødder og grønsager.

Få opskriften på tabbouleh.
 
Bag en lækker kage med rabarber

Bag en lækker kage med rabarber

11. maj | BAGNING | Det er tid til rabarber. Prøv denne gudeskønne kage med cremet syrlig-sødt fyld. Server gerne med en klat cremefraiche. Uhmm

Få opskriften på den lækre rabarberkage
 
Grønne ruller med avokadosalsa

Grønne ruller med avokadosalsa

09. maj | NEM HVERDAG | Verdens bedste og nemmeste raw snack! Brug sæsonens grønsager -  og variér i det uendelige..

Få de lækre opskrifter på raw snacks
 
Krydderkage med lakridsglasur

Krydderkage med lakridsglasur

03. maj | BAGNING | Vi havde næsten glemt, hvor godt en krydderkage kan smage. Et lille drys lakridspulver giver kagen et ekstra pift.

Få opskrifen på den lækre krydderkage med lakridsglasur
 
Bag berømte kager

Bag berømte kager

30. apr | BAGNING | Vi kender alle kagerne med de smukke pigenavne og har sikkert også spist dem utallige gange, men hvem var egentlig kvinderne, som i sin tid lagde navn til de søde sager?

Få historierne og opskrifterne her
 
Stegt kylling med dildsmør og kålsalat

Stegt kylling med dildsmør og kålsalat

24. apr | NEM HVERDAG | En fantastisk enkel ret. Du kan evt. erstatte de kogte kartofler med et godt brød.

Læs mere
 
Bag en Rungstedkage

Bag en Rungstedkage

19. apr | BAGNING | En klassisk gammeldags kage bagt på gærdej og fyldt med masser af remonce. Vi serverer kagen med cremefraiche eller letpisket flødeskum.

Få opskriften på klassisk Rungstedkage
 
Klassiske kager, du ikke kan sige nej til

Klassiske kager, du ikke kan sige nej til

16. apr | BAGNING | De holdt for næsten 100 år siden, og de holder stadig. Få opskrifterne på chokoladekage med smørcreme, Toscakage, Smørkage med remonce og et klassisk sigtebrød.

Se opskrifterne her
 
Uhm! Hjemmelavet Shawarma

Uhm! Hjemmelavet Shawarma

13. apr | NEM HVERDAG | Kødet her skal helst marinere en times tid, men smager kun bedre, hvis det får lov til at marinere natten over. Vi bruger fladbrød, men du kan sagtens bruge pitabrød i stedet.

Få hele opskriften på hjemmelavet Shawarma
 

Tegn abonnement

Få nyhedsbrevet

TILMELD
 

Nyeste Gallerier

Læs også

Om magasinet

Tags

Kreative ideer

Kreative ideer

Send os dit bedste billede

Vis os hvad du har lavet; upload et billede og beskriv gerne hvordan du har lavet det.

Code Image
 
Send billede

Højdekalkulator

Så højt bliver dit barn!


Prøv ALT for damernes højdekalkulator og se hvor højt dit barn bliver.

Prøv kalkulatoren her.
 
 

SMUGKIG I BLADET

ANNONCE

Konkurrence

Klassiske kager, du ikke kan sige nej til

Kræftens Bekæmpelse har indgået et samarbejde med designerne Malene Helbak og Mette Scherning, som er kendt for deres fine smykker og brugskunst i keramik. Nu kan en af deres fine vaser blive din.

Deltag i konkurrencen

MEST LÆSTE

Smuk & kreativ opbevaring

Smuk & kreativ opbevaring

Se, hvordan entreen, fordelingsgangen og bryggerset kan udnyttes med funktionelle løsninger, der oven i købet er pæne.

Se de gode opbevaringsløsninger her.

Mød BoligLiv på Facebook

Sundt hjemmebag

Sundt hjemmebag

Start det nye år med masser af fibre, der mætter. Vi giver dig opskrifterne på gulerodsbrud, fennikelflutes, æbleboller med chiafrø og verdens lækreste hjemmebagte knækbrød.

Få opskrifterne på de sunde brød her.

ANNONCE

Konditorens bedste opskrifter

Konditorens bedste opskrifter

Kun et stenkast fra Søerne i København har konditor Nikolaos Strangas og hans hustru åbnet et fint lille konditori & ‘cakeaway’. Vi har været forbi butikken, smagt på de vidunderlige kager og været så heldige at få nogle opskrifter med hjem til dig, der har lyst til at gøre Hr. Strangas konditorkunsten efter.

Få opskrifterne på lækkerierne her.

SIDSTE NYT

 

ANNONCE

ANNONCE

BOLIGLIVS JOBMARKED