Alle, der gemmer på en indre prinsesse, synes, at der er noget uimodståeligt over cupcakes med deres kulørte sukkerpynt og fine papirforme. Og så er de dejligt nemme at bage – prøv selv.
12. jun
- Af Lone Kjær
- Foto: Henrik Freek Christensen

ÆBLE CUPCAKES MED FLØDEOSTCREME
Æblerne gør dem saftige, og sammen med kanel får det kagerne til at smage lidt som en lækker gulerodskage. Den perfekte topping er selvfølgelig en tyk flødeostcreme.
Tid: ca. 20 min. plus bagetid
(12 stk.)
100 g rørsukker
1 dl majsolie
2 æg, str. L
225 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt kanel
200 g revet æble
Flødeostcreme:
100 g flødeost naturel, f.eks. Philadelphia Light
200 g flormelis
Sukkerblomster til pynt
1. Tænd ovnen på 200 grader.
2.
Rør sukker og olie godt sammen. Pisk æggene i et ad gangen.
3.
Bland mel med bagepulver og kanel, og rør det i dejen sammen med revet æble.
4.
Fordel dejen i 12 muffinsforme, og bag kagerne i ca. 20 min. Afkøl kagerne.
5.
Rør flødeost med flormelis til en tyk glasur. Kom glasuren i en bollesprøjte med stjernetylle, og dekorer kagerne. Pynt med sukkerblomster.
TIP: For at kagerne ikke skal flyde for meget ud, kan du bruge to papirsforme. Du kan også sætte papirformen ned i en bageplade med faste muffinforme.