Det havde ligget og boblet i min hjerne i lang laaaang tid.

Jeg ville gerne bo med udsigt. Og jeg vidste også nogenlunde hvor den udsigt skulle ligge. Så jeg skrev en håndfuld små, fine sedler og gik en tur ned på min udkårne vej. Sedlerne blev lagt i postkasserne og jeg gik hjem igen. Og ventede. Og ventede.

Ind tikkede et par mails med et pænt 'thanks but no thanks' vi går ikke i salgstanker... men nyder dådyrene og vores gode udsigt.

Men så en lørdag morgen - næsten 3/4 år efter at sedlerne var havnet i postkasserne - ringede de fra ét af de 8 udkårne huse: 'Er det jer der har lagt en seddel i vores postkasse'  og så kom det 'er I stadig interesserede, for vi vil nemlig sælge!'. Ja tak - vi er skam stadig MEGET interesserede!!

Vi besøgte det udkårne hus. Og det udkårne hus' udsigt.

Jeg var nok en hel del mere solgt på stedet end min mand (som muligvis har mere realitetssans end mig?!).

Jeg havde i løbet af de første 8 minutter indrettet rummene så udsigten kunne nydes optimalt, fordelt værelser, besluttet hvilket tapet der skulle op, bestemt hvilke farver og malinger der skulle bruges og hvor, omdesignet terrassen til lækker, moderne, spansk hacienda stil...

Min mand så vist mest opgaver og udgifter hobe sig op til hidtil uanet og uoverskueligt omfang.

Enden på historien blev at vi sagde ja tak - velvidende at der ligger noget af en opgave foran os. Og jeg glæder mig til at fortælle og vise jer det herinde... Lad os starte med lidt stemningsbilleder fra start...: