Mette Helena ønsker alle en glædelig jul og laver et tilbageblik på alle projekterne i 2010.
21. dec - Af Mette Helena Rasmussen - Foto: Tia Borgsmidt
Så nærmer vi os juleaften, året er ved at være omme, og jeg gør status over endnu et år med masser af kreativitet og god energi, indretning og boligreportager fra fantastiske hjem, projekter, udfordringer og travlhed. Tak til alle jer, der inviterede Tia Borgsmidt og jeg ind i jeres skønne hjem, og tak til alle jer, der har hjulpet til på fantastisk vis. Her kommer lækre billeder fra året, der er gået - og et kig bag om løjerne.
Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår og glæder mig til alt det, der skal ske i 2011.
Kærlig hilsen
Mette Helena.

Idé: Personligt julepynt med retro tapeter. Foto Tia Borgsmidt.
Året, der gik
Til daglig studerer jeg på kunstakademiet. I år udstillede jeg bla. på "Painterly Delight" på Kunstcentret Silkeborg Bad sammen med 13 andre danske og svenske malere, og udstillingen flytter til Ystad Konstmuseum i 2011. I 2011 tager jeg også Afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og mit afgangsprojekt udstilles i Nikolaj Kunsthal i maj 2011.

Atelier 2010

Painterly Delight på Silkeborg Bad 2010.
Sjove projekter og nye mennesker
I maj måned var Tine Frostholm i praktik i Retro Villa. Tine har arbejdet mange år i et supermarked, men drømte om at leve af sin passion for indretning. Sammen lavede vi bla. en artikel til ALT for damerne med bud på, hvordan man kan indrette med minder. KLIK HER for at læse om Praktik i Retro Villa

ALT for damerne Gamle skjorter får nyt liv som puder. Foto Tia Borgsmidt.

ALT for damerne Noter, postkort og fotos får nyt liv som lampe. Foto Tia Borgsmidt.
I dag har Tine startet sit helt eget projekt Helt Solgt og bloggen Patchwork Passionista. KLIK HER for at læse Tines Blog.
Alle mine projekter
Udover boligreportager til BoligLiv laver jeg mange andre projekter, og i 2010 stylede jeg flere nye tapetbøger for Flügger Fiona Tapeter.






Stylinger for Flügger 2010. Foto Christian Stæhr.
Praktik i Retro Villa
I sommeren 2010 havde jeg de to fantastiske designstuderende Maria Rokkedahl og Malene Stausgaard i praktik. Sammen lavede vi utallige fantastiske boligreportager og artikler. Fx en skøn artikel om Gør det selv smykker, der kommer i BoligLiv i 2011.

Praktikanterne Maria Rokkedahl og Malene Stausgaard

Bag om kameraet Tia Borgsmidt fotograferer smykker.

Bag billederne Makeupstylist Jørgen Ravn Juncher fra Desperate Makeup sminker modellen Olivia.

In action Vi tog sammen med praktikanterne til Skåne for at lave en shoppeguide til Malmø og besøge Farbror Elofs Skafferi.

Farbror Elofs Skafferi er det mest fantastiske overnatnings- og spisested i Skåne. KLIK HER for at læse mere
Roadtrip i Jylland
Vi kom også hele vejen til Jylland for at fotografere de bedste genbrugsbutikker, interiørbutikker og hoteller, og på vej tilbage fra Aalborg måtte vi ringe efter Falck, da skodaen brød sammen - måske fordi vi havde købt ALT for mange fantastiske ting.

Motorstop i Jylland.

Genbrugsguld fra Jylland I jyske genbrugsbutikker kan man stadig finde vintage vattæpper til 20 kr.
Reindretning af FISK
Folkekirkens Nødhjælp bad mig reindrette Butik FISK, og sammen med Retro Villa teamet og Klaus Malmgren lavede vi en hel ny indretning til butikken - der nu også skulle appellere mere til mænd. Vi tog udgangspunkt i Western, Cowboys og dilligence tema.

Butik FISK Vi lagde selv fliser. Det viste sig at være nemmere, når man lå på radiatoren.

Butik FISK Alle vægge skulle spartles, inden de kunne males og tapetseres.

Butik Fisk Flügger sponsorerede al maling til projektet.

Handy hjælp Klaus Malmgren kom og hjalp til med indretningen

Butik FISK Det fantastiske slutresultat. KLIK HER for at læse mere
Projekt Retro Villa
Det har længe været min drøm at åbne Butik Retro Villa. Og vi ledte og ledte og ledte efter lokaler og fandt til sidst byens dejligste butikslokaler i Badstuestræde. Vi knoklede i én måned med at forvandle butikken med maling og tapeter, og 1. oktober slog vi dørene op og inviterede til Åbningsfest i baggården med kagebord, musik og klovneri.

Projekt Retro Villa Maria Rokkedahl i arbejdstøjet

Flyttedag

Det svære valg Åh hvilken et af alle mine tapeter skal jeg vælge?

Åbningsfest Klovnen Lars Gustav underholdte både store og små

Schh Eva sang og spillede

Lone Hørslev og Mads Mouritz kom også og sang for os.

Åbningsfest

Kagebord




WC kunst Og selv toilettet i Butik Retro Villa er tapetseret efter alle kunstens regler.
Den lykkelige butiksejer


Butik Retro Villa med Skandinaviens største udvalg af originale vintage tapeter.
Den Gyldne Pelsnål
Maria Rokkedahl, som var i praktik i Retro Villa, blev udtaget som finalist i Copenhagen Furs "Den Gyldne Pelsnål"-konkurrence og vandt prisen! Vi er pavestolte! Nu kan du købe hendes fantastiske Choose-me kreationer i Butik Retro Villa og her.

CPH Fur Maria Rokkedahl vinder Den Gyldne Pelsnål november 2010.

Choose-me hårbøjler af Maria Rokkedahl. 350 kr. pr. stk. Køb dem her



Smykkerne er designet af Malene Stausgaard, koster fra 95 kr. pr. stk. og kan købes her.
Ny Retrovilla.dk
Og inden året helt er omme, kom vores nye webshop også i luften! Hjemmesiden er designet af den dygtige grafiker Laura Kristensen fra DesignKolonien, og vi håber, at du vil føle dig hjemme i vores nye virtuelle omgivelser. På Retrovilla.dk kan du finde inspiration til personlig indretning og kreative projekter, og du kan oplaode billeder af dine egne bedste boligideer her. Du kan også blive ven med Retro Villa på Facebook, hvor vi hver dag giver dig masser af inspiration, gode ideer og nyheder.

KLIK HER for at gå til det nye site
RIGTIG GLÆDELIG JUL OG TAK FOR ET FANTASTISK ÅR!