Er dine vægge tomme? Så kast dig ud i selv at lave kunst. Her kommer 4 ideer til udsmykning af dine vægge.
28. okt - Af Mette Helena Rasmussen - Foto: Jesper Frandsen
Børnetegninger
Dine børn er allerede små kunstnere. Vælg de allerbedste tegninger, ram dem ind i forskellige rammer fra fx IKEA og hæng dem op i en samlet collage.

Hestekunst
Holder du fest, så bed alle dine gæster lave en tegning hver til dig - fx af en hest. Du kan bruge traditionelle tegneøvelser - som forhindringer - for at sikre dig et kunstnerisk udtryk. Tegneredskaber som penne, pensler, tusch og blæk giver forskellige smukke værker, og laver du regler som at kunstnerne fx ikke må se ned på papiret, mens de tegner, får det en mindre Picaso frem i de fleste. Har du ikke lige en hestefold foran stuevinduet, kan du låne en bog på biblioteket med hestebilleder og bruge den til inspiration. Alle tegninger er indrammet i forskellige rammer købt på loppemarked.

Uglecollager
Det er hot hot hot - med ugler. Det er der vist ingen tvivl om. Og her er et ugleprojekt, du og dine unger unger kan hygge jer med at være fælles om. Brug forskellige farver karton, klip "skæl" af forskellige farver, lim dem fast på hvidt papir med spaylim og lav søde uglercollager. Hæng dem op i store rammer.

Farverige portrætter af børnene
Du kan også kaste dig ud i at lave flotte portrætter af dine børn. Du skal bruge lærreder, akrylmaling, blyant, en overheadprojekter, transparenter og en transparenttousch. Vælg nogle gode fotografier og tegn dem over på transparent med transparenttouschen. Overfør motivet til lærred med overheadprojektoren og blyant, og mal med akrylfarver.
