Halloween a la Harry Potter
Røverkortet Brug pergament, og tegn en skitse, hvor man kan se alle posternes gemmesteder. Brug gerne usynlig tusch – man kan få nogle, hvor skriften kun kan læses, når der lyses på papiret. Husk, at deltagerne skal sige: “Jeg sværger højtideligt, at jeg er ude på skrammer”, ellers kan de ikke deltage i jagten (i Harry Potter bøgerne viser kortet sig kun for dem, der kender de magiske ord).
13. okt 2011
|
Røverkortet
Brug pergament, og tegn en skitse, hvor man kan se alle posternes gemmesteder. Brug gerne usynlig tusch – man kan få nogle, hvor skriften kun kan læses, når der lyses på papiret. Husk, at deltagerne skal sige: “Jeg sværger højtideligt, at jeg er ude på skrammer”, ellers kan de ikke deltage i jagten (i Harry Potter bøgerne viser kortet sig kun for dem, der kender de magiske ord).
Post 9: Skrump skrump
De onde, der er i selskab med Lord Voldemort den unævnelige, er blevet skrumpet. Find deres hoveder, og forbandelsen er brudt. Find så uglen Hedwig, der vil lede jer til jeres belønning.
Post 10: Uglen Hedwig
Hurra, I er nyudnævnte troldmænd! Belønningen kunne være et par briller og en kost og så selvfølgelig en flot tryllestav til hver, så legen kan fortsætte. Lad også deltagerne fordele sten, spådomskugle, bog etc., så alle får hver deres magiske kræfter. Uglen er fra AB -Legetøj, som også har tryllestave. Koste kan man selv lave af en kæp og birkeris, der bindes fast om kæppen med tyk ståltråd.
Doxy æg
Små sorte æg, som Fred og George bruger til deres Skulkeslikposer.
3 dl mandler
3 dl dadler uden sten – ikke alt for bløde.
½ tsk. vanilje
½ tsk. kanel
½ tsk. kardemomme
½ tsk. ingefær
¼ tsk. nelliker stødt
3 spsk. kakao
skal og saft af 1 citron
1. Hæld mandler, dadler og krydderier samt reven skal af citronen i en foodprocessor, og kør til mandlerne er findelt. Hæld langsomt citronsaft i, så massen samler sig.
2. R ul massen til små kugler, og tril dem i kakao. De kan opbevares i køleskab i en uge.
Server sammen med masser af slik i festligt papir og små kiks. Serveringen må gerne må se lidt gotisk ud.
Post 1: Weasley-slik
Find de drillesyge Weasley-tvillingers slikæske med slik til fremkaldelse af bylder. Udvalgte stykker slik får også nogle til at prutte og hoste.
Sådan gør du:
Brug en æske som denne røde eller en anden flot æske. Læg vat i, og beklæd den indvendigt med stof. Læg forskelligt slik i små konfektforme. Prop lidt chili eller peber ind i noget af slikket – men ikke så meget, at det skader legen! Lav et flot W i glimmersølvpapir, og lim det på æsken. Luk æsken med en silkesløjfe.
Post 2: Hagrids bog
Næste post er Hagrids bog om dyr og magiske væsner. Find den, men pas på – den kan bide fra sig, hvis man ikke opfører sig ordentligt.
Sådan gør du: Find en gammel tyk bog – gerne hos en antikvar eller måske en fra loftet. Fjern nogle sider i midten, og lim nye sider ind med besværgelser. Husk Patronusbesværgelsen! Beklæd bogen med sort mønsterpræget papir, lim fake-fur på, og lav tænder af brun filt. Sæt et Gryffindoremblem i midten, og pynt med små stjerner. Luk bogen med en plasticorm. Bogen skal med rundt hele dagen!
Post 3: Det gyldne lyn
Harry Potter skal spille Quidditch (troldmandssport på kost i luften), men bolden ‘Det gyldne lyn’ er forsvundet. Find den, og tag den med.
Sådan gør du: Lav ‘Det gyldne lyn’ af en lille flamingokugle, der males eller sprøjtes med guldmaling. Lim sølvvinger på, og lim en lille krystal på bolden (materialer fås hos Panduro Hobby).
Post 4: Erindringskugler og De vises sten
Lav en flot æske, og gem glaskugler og en stor krystal i æsken. Skriv en lille seddel om tingenes magiske kunnen: ‘En Erindringskugle er en lille gennemsigtig kugle, der er fyldt med klar røg, som bliver rød, hvis man har glemt noget. Desværre fortæller den ikke ejeren, hvad han eller hun har glemt, hvilket gør den lettere ubrugelig.’ ‘De Vises Sten bygger på legenden om stenen af samme navn. Den kan omdanne alle metaller til guld, og med den kan man brygge en eliksir, der giver evigt liv.’
Post 5: Krystalkugle til spådom
Ham ‘du ved hvem’ er ved at samle kræfter, farer lurer i hver en krog, og det er tid til at spå om fremtiden. Sådan gør du: Brug en gammel fiskekugle eller lignende glaskugle. Sæt den på en lille forhøjning lavet af et paprør beklædt med papir. Lav en lille æske med forskellige forudsigelser, og skriv børnenes navn på sedlerne, så forudsigelsen passer til deltageren.
Post 6: Lytteøre
Lad børnene finde et øre med en snor i (dette er fra Fest& Farver). Skriv, at de skal sænke det ned i en afgrund. Indtal og afspil følgende besked med uhyggelig stemme: ‘Hvis I har spist af Weasley-slikket, så find varulveeliksiren, ellers bliver I alle til ulve inden en halv time! Ham ‘du ved hvem’ har været på spil og har forhekset slikket.’
Post 7: Varulveeliksir
Pyha, I kan nå at hæve forbandelsen i tide! Sådan gør du: Lav dramatiske labels, og lim dem på lange glas med prop (disse er fra vaniljestænger). Fyld op med stærk saftevand, og lad deltagerne drikke eliksiren, så de undgår forbandelsen.
Post 8: Dementoren angriber
Pas på, der er en boggart i skabet! En boggart er et væsen, som skifter form og figur alt efter, hvem den står overfor. Den foretrækker at leve i mørke rum, indtil den træder frem foran folk forklædt som deres største og værste frygt. Boggarten her er blevet til en dementor. Skabet åbnes, og den træder ud ... Deltagerne skal i kor afsige Patronusbesværgel.
Dementorerne
“Dementorerne er blandt de mest onde væsner som betræder denne jord. De hjemsøger de mørkeste, mest snavsede steder, de blomstrer i forrådnelse og fortvivlelse, de dræner luften omkring dem for fred, håb og glæde. Selv mugglere føler deres nærvær, selvom de ikke kan se dem. Hvis du kommer for tæt på en dementor, vil alle glade minder blive drænet fra dig. Hvis det er muligt, vil dementoren dræne dig længe nok til, at den har forvandlet dig til noget lignende den selv – sjæleløst og ond. Du vil blive efterladt med intet andet end dine værste minder i livet”. Citat fra Harry Potter og Fangen fra Azkaban.